Om HEPI

Velkommen til HEPI

Jeg hedder Pia, og jeg har mere end 20 års erfaring med at arbejde med børn og unge — en hjertesag som motiverer mig til arbejdet med udviklingen af børn og unges trivsel.

Jeg er uddannet pædagog og har de seneste 14 år arbejdet som mellemleder på en skole, hvor jeg har haft ansvaret for at støtte og udvikle både elever og medarbejdere. Derudover er jeg uddannet børn og unge coach, og jeg coacher og underviser i trivsel for børn og unge i mit daglige virke. Mit mål er at hjælpe dem med at finde deres styrker, tro på sig selv og navigere i de udfordringer, livet byder på.

Jeg brænder for at støtte børn og unges trivsel, da jeg mener at alle har retten til et godt afsæt i livet — også når det kan være svært.

I HEPI's webshop finder du nøje udvalgte produkter, der styrker børn og unges trivsel, selvtillid og mod. Hvert produkt er valgt med omhu, fordi jeg tror på at de små ting i hverdagen kan gøre en stor forskel.

Webshoppen hedder HEPI — et navn jeg har valgt til ære for min bror Henrik, som også arbejdede med unge. Han satte ligeledes en stor ære i at være en tryg voksen for dem, som måtte have brug for lidt ekstra støtte på livets vej.

Kærligst Pia